Koncert: Brahms, Bridge & Wennerberg

Lørdag d. 6. maj 2017 kl. 17.00
Vendsyssel Teater

Brahms, Bridge & Wennerberg

Program:
Johannes Brahms: Zwei Gesänge
Frank Bridge: Three Songs for Mezzosoprano and Viola
Gunnar Wennerberg: Uddrag af Gluntarne

Mezzosopranen Marie Keller Sørensen opfører sammen med Bratschisten Eva Paulin og pianisten Lise Gam Jensen musik af komponisterne Johannes Brahms og Frank Bridge.
Mest kendt er Brahms’ smukke “Zwei gesänge“ komponeret i 1884. Fælles for Brahms og Bridge, er valget af naturlyriske tekster, samt en gennemgående romantisk stemning i musikken. Det er de store følelser som karakteriserer disse værker.

Efter pausen vil “Gluntarne” tage os med tilbage til 1840’ernes studentermiljø i Uppsala og de økonomiske og romantiske problemer og ikke mindst tømmermænd. Wennerberg har selv skrevet teksterne til de løsslupne og realistiske studenterskildringer og opførte også selv sangene sammen med en studiekammerat, efterhånden som de blev komponeret. Wennerbergs musik blev meget vel modtaget i hans samtid, og man udråbte ham som en “ny” Bellman.
Glunterne synges af: Thomas Rewes Larsen, baryton, Jens Bové, bas og ledsages af Lise Gam Jensen, klaver.

Vel mødt til en dejlig koncert i Musiksalen, Vendsyssel Teater!

Billetpris: 130 via www.vendsyssel-teater.dk